placeholder

Moderne maling og flere tusinde farvenuancer har gjort det både nemt og interessant at lade boligens vægge tale deres eget sprog. Alt efter temperament er der mulighed for dristige eksperimenter eller flotte, diskrete farvesammensætninger. Farveglæden er i alle tilfælde den samme.

Forbehandling

Ubehandlede vægge: Væggen skal være tør, jævn og uden huller og revner. Slib ujævnheder og børst støvet af.

Tidligere malede vægge: Afsmittende vægge skrabes og vaskes grundigt af med vand. Herefter grundes der med en plastgrunder. Revner og huller udspartles inden færdigbehandling.

Tapetserede vægge: Løstsiddende tapet fjernes eller limes fast. Huller og revner og tapetsamlinger udspartles. Er der flere lag gammelt tapet, bør dette fjernes. Malet savsmuldstapet vaskes med Jotun Husvask.

Glasvæv og glasfilt: Efterlim revner og løstsiddende væv/filt. Herefter afvaskes væggene.

Grundbehandling

Ubehandlede vægge: Grundes med en plastgrunder.

Tidligere malede vægge og tapetserede vægge: Ingen grunder.

Glasvæv og glasfilt: Nyt glasvæv og glasfilt er stærkt sugende og behandles med en vævfylder inden malebehandlingen.

Færdigbehandling

Alle overflader: Start ved vinduesvæggen. Brug først pensel ved karme, paneler, loft, kontakter m.v.. Mal færdig med rulle.

Praktisk tip

Sørg altid for at have en jævn og glat overflade før færdigbehandlingen. Mal en hel væg færdig, før du holder pause. Så undgår du “overgange”.