placeholder

Mønstret tapet er atter kommet til ære og værdighed. I moderne boligindretning anvendes nu oftere tapeter til at sætte individuelt præg på boligens forskellige rum. Glasvæv og savsmuldstapet og mange tusinde farvenuancer giver flotte vægge med struktur og mulighed for smukke farveløsninger.

Forbehandling

Fjern gammelt tapet, evt. med tapetafdamper. Alle huller og revner spartles ud og slibes. Vægge, der tidligere er kalket eller malet med limfarve vaskes med vand til ikke-afsmittende bund.

Grundbehandling

Hvis en rå væg er porøs, grunder du med en plastgrunder.

Opsætning

Tapet/savsmuldtapet: Savsmuldtapet bør altid stødes sammen for at opnå en jævn flade.
Klip eller skær tapetbanerne i væggens højde + 10 cm. Husk dog at tage hensyn til evt. mønster. Påfør et jævnt lag tapet klister. Fold enderne af banen sammen mod midten og lad banen trække ca. 10 min.
Start altid opsætning ved vinduet og sørg for, at den første bane bliver sat op i lod. Se iøvrigt opsætningsvejledningen på tapetrullerne.

Sæt banen fast, uden at den nederste del er foldet ud og skub den op mod loftskanten. Brug en tapetbørste til at duppe tapetet fast med. Fold det nederste af banen ud og glat nedad fra midten og ud med siderne.

Ved panelet folder du efter en lang lineal og klipper det overskydende

Ved kontakter, radiatorer osv. klipper du i tapetet og skærer det overskydende væk med en skarp hobbykniv. Klip eller skær ikke, før du præcist ved  hvor, og før tapetet er tørt.

Glasvæv og glasfilt: Påfør væggen vævlim i 2-3 baners bredde med en langluvet malerulle. Følg brugsanvisningen på spanden. Efter 2-3 minutter sætter du den første bane op. Husk, at den skal være i lod.

Brug en spartel af plast eller gummi til at trykke vævet fast med. Næste bane stødes op mod den foregående. Ingen overlapninger! Tilpasning som ved opsætning af papirtapeter. Skær evt. overskydende væv/filt ved loft og fodpanel af med en skarp hobbykniv.

Praktisk tip

Hæng en snor med en saks eller lign. i enden ned fra loftet ved væggen i ca. 1 banes bredde fra vinduet. Så får du banen i lod. Kontroller jævnligt under opsætningen. Du bør bruge bomuldshandsker, når du opsætter glasvæv og glasfilt.